Bøger

Elsker dine børn Italian Brain Rot?

Er du kommet på fornavn med Trallalero Trallala og Brr Brr Patapim - og aner du ikke hvad du skal stille op med dine børns nye gakkede interesse? Læs med her om vrøvl, nonsens og masser af brainrot.

Af Astrid Myrup

Foto: Biblioteket Frederiksberg

Måske synes du, at det har taget overhånd med internet-trends som labubu, K-pop Demon Hunters, og nu "Italian Brain Rot" - men uanset om du giver lov eller ej, så finder tendenserne vej ind i skolegården, hvor der leges "steal a brain rot" og byttes "brain rot kort" på livet løs. 

Fra brain rot til læselyst

Måske behøver brain rot ikke kun at få hjernen til at rådne? Måske kan det også være en vej til at forstå, hvad der optager børn lige nu - hvad de synes er sjovt, skørt og spændende. Og måske kan det også være en vej ind i bøgernes verden? 

Her får du de bedste bog-anbefalinger, der måske får din voksen-hjerne til at rådne, men som går rent ind hos brain-rot-elskende unger.

Fra Alice i Eventyrland til Hundemand

I samarbejde med SFO-børn i 2. klasse har vi fundet frem til nogle af de mest brain rot-agtige bøger - uanset om det er vrøvlesproget, de gakkede karakterer, skøre monstre eller mærkelige hybrider der vækker nysgerrighed.

De fleste af anbefalingerne passer godt til børn fra 7-10 år. Nederst på siden er der nogle anbefalinger, som læseklubben vurderer, vil gå rent ind hos lidt yngre børn.

Tegning af selvopfunden brain rot figur
Foto: Biblioteket Frederiksberg
tegning af brainrot med brainrot kort til inspiration.
Foto: Biblioteket Frederiksberg