Digitale tilbud

Følg med i udviklingen indenfor AI

Podcastserien 'Prompt' gennemgår hver uge de seneste nyheder indenfor udviklingen af kunstig intelligens og teknologi, stiller spørgsmålstegn og tester værktøjerne, alle taler om.

Af Anders Koch Madsen

Logo til DRs podcastserie 'Prompt'
Foto: drk.dk/lyd

DRs tech-analytiker Marcel Mirzaei-Fard og tech-korrespondent Henrik Moltke vender og diskuterer i podcasten nyheder og tendenser indenfor kunstig intelligens fra den forgangne uge.

Med hjælp fra eksperter analyserer og tester de også AI-værktøjerne og drøfter de muligheder, udfordringer og betydning, de kan have for vores hverdag og liv.

På en underholdende og let forståelig måde præsenterer podcasten således nogle af de vigtigste og mest aktuelle nyheder, emner og problemstillinger indenfor AI og teknologi generelt, så du kan holde dig opdateret om udviklingen.