Det er umuligt på denne korte plads at give blot et nogenlunde udtømmende billede af D.T.s nye strømmende og fede bog. Dens overordnede hensigt er - som i mange af hans andre bøger - placeret i en horisontal beskrivelse af virkeligheden. Hertil anvendes en improvisations- og kollageteknik, som ikke i sig selv er opsigtsvækkende, hvad angår eksperimenteren i syntaks o. lign. men nok udnytter skriftbilledet, forskellige typer, og én del er skrevet i hånden. I bedste forstand er der tale om daglig-nært sprog, hvor klichéer fra alle medier får nye konturer i noget, der nemmest kan karakteriseres som sprogsanselighed. Sproget ligger åbent for alle mulige indtryk fra omverdenen og kan modtage dem i en slags stilisering. Bedst på mig virker to lange, paralleltløbende tekster. Den første indkredser perioden marts/april 1973 som et møde mellem det officielle og det private. Den anden foretager en tilsvarende kortlægning af DT.s barndom i Vangede og omegn. Desuden indgår en massebeattekster på engelsk og dansk. De kritiske betænkeligheder man kan have over for en sådan virkelighedsholdning kræver en så omfattende argumentation, at den udelades her, da den ikke har indflydelse på en evt. anskaffelse