Et meget personligt stykke autofiktion, der nærmest fremstår som erindringer. Bogen giver indblik i et helt særligt liv, der er fyldt med opgør og konflikter med familien, tragisk sygdom, men også en hæsblæsende og dødsforagtende glæde ved livet. På trods af de mange referencer til kultur, der giver den en kulturhistorisk tyngde, så skal man formentligt være meget interesseret i Morten Sabroe for at finde bogen relevant