Det er måske Kerouacs mest ærlige bog om prisen for berømmelsen og sit eget misbrugs himmelflugt. På den måde er det en meget mørk bog om alkoholismens favntag, der skulle ende hans liv 8 år senere. Men først og fremmest er det en meget smuk og poetisk bog, hvor Kerouac besynger vennerne, naturen og friheden. Oversættelsen er fremragende, men lidt sært at originaludgavens afsluttende langdigt er udeladt, da der henvises til det flere steder i bogen