"Across the Universe" skal høres på kassettebånd
NY PODCAST: Klondyke-bagmanden Mikael K mindes sit første møde med The Beatles.
Af Biblioteket
Mikael K har i mere end 20 år lavet musik under navnet Klondyke.
Hans kærlighed til musik startede med The Beatles-albummet 'Let It Be', som en onkel fra Schweiz i 1974 bragte til Danmark på 8-spors-kassettebånd.
Takket være nymodens teknologi kunne Mikael lytte til båndet - og ikke mindst sangen 'Across the Universe' - når familien stævnede ud fra Aalborg Vestby med retning mod sommerhuset lidt længere øst på ved Limfjorden.
Det kan du høre Mikael fortælle om i dette afsnit af bibliotekets podcastserie Min tone i livet.
Om Mikael K // Klondyke
Mikael K debuterede som Klondyke i 2002 med albummet 'Guld'.
Han er senest aktuel med albummet Stille Uro, der udkom 25. august 2023.
Følg Min tone i livet
Du kan høre alle afsnit af Min tone i livet her, ligesom du kan abonnere på podcastserien i din foretrukne podcast-app (søg på "Min tone i livet" eller "Biblioteket Frederiksberg").
Hør hvordan én enkelt sang fik betydning for Leonora Christina Skov, Kasper Holten, Pelle Peter Jencel, Raske Penge, Lucy Love, Brian Holm, Jakob Mielcke - og mange, mange andre.