Film & serier

Film- og serieanbefalinger i februar

I film-nyhedsbrevet for februar har vi udvalgt film, serier og dokumentarer med fokus på ro, Valentinsdag og Grønland, som du kan se uden abonnement og betaling.

Af Anders Koch Madsen

Stillbillede fra serien Mord i Wien med de to hovedpersoner for bunden af en trappe
Stillbillede fra 'Mord i Wien'

Vores anbefalinger i denne måned

Debatten om Grønland raser, på biblioteket har vi fokus på ro, og det har været Valentinsdag.  Og som altid finder du også en anbefaling af månedens krimi i nyhedsbrevet.

Dette er derfor vores anbefalinger for februar:

🎬 Film til Valentinsdag: 'Ticket To Paradise' (dr.dk/tv)

🎬 Tema om Grønland: 'Eksperimentet' (filmstriben.dk) og 'Grønlands hvide guld' (dr.dk/tv)

🎬 Månedens krimi: 'Mord i Wien' (dr.dk/tv)

🎬 Dokumentarserien 'Bertelsen på Caminoen' (dr.dk/tv)

Udvalgt anbefaling fra nyhedsbrevet: 'Mord i Wien'

Serien foregår i det elegante Wien i begyndelsen af 1900-tallet. Historien følger en ung, britisk psykoanalytiker i træning, Max Liebermann (spillet af Matthew Beard), der studerer under Sigmund Freud.

Og så hjælper han politimanden Oskar med at efterforske en række foruroligende mordsager. For høje hatte og fløjskraver eller ej - 'Mord i Wien' er en politirutine-krimi og et godt gammeldags puslespil.

Baseret på Frank Tallis’ romaner om Max Liebermann.