Film- og serieanbefalinger i januar
I januar fejrer Kong Frederik X sit første jubilæum. I vores nyhedsbrev med film, serier og dokumentarer, du kan streame uden betaling, har vi derfor denne gang royalt/adeligt tema. Vi anbefaler bl.a. en ny serie om Greven af Monte Cristo instrueret af Bille August.
Af Anders Koch Madsen
Vores anbefalinger i denne måned
I tillæg den stort anlagte dramaserie 'Greven af Monte Cristo', baseret på Alexander Dumas' romanklassiker, anbefaler vi også dokumentarer om om Kong Frederik og Dronning Elizabeth samt en dokumentarserie om kongelige eskapader med betydning for historien.
Som altid finder du også en anbefaling af månedens krimi i nyhedsbrevet.
Dette er derfor vores anbefalinger for januar:
🎬 Historisk drama om elektricitetskrigen: 'Greven af Monte Cristo'
🎬 To royale dokumentarer: 'Frederik X - konge af Danmark' og 'Virkelighedens The Crown'
🎬 Månedens krimi: 'How They Run'
🎬 Historisk dokumentarserie: 'Kongelige eskapader'
Udvalgt anbefaling fra nyhedsbrevet: 'Greven af Monte Cristo'
Danske Bille August er instruktør på en ny dramaserie 'Greven af Monte Cristo', som handler om den unge sømand Edmond Dantès. Dantès har en lys fremtid i sigte, da han bliver gjort til kaptajn og skal snart giftes med sin elskede Mercedes.
Men Edmond får farlige fjender. Han bliver beskyldt for landsforræderi og kastes i et fangehul på øen If. Her begynder han at lægge planer om en udspekuleret hævn over de mænd, der har kostet ham lykken.
Hovedrollen som Edmond Dantès bliver spillet af 'Hunger Games'-stjernen Sam Claflin, og foruden ham finder man blandt andre danske Mikkel Boe Følsgaard, Amaryllis August og ikke mindst Jeremy Irons på rollelisten.