Foto: Peter Eeg Due
Arrangementer for alle

Udstilling: Lys Graffiti og High Speed Shots

Tid
10:00 - 17:00
Sted
Medborgercentret Nordens Plads
Nordens Plads 16A
2000 Frederiksberg
I marts og april kan du opleve udstillingerne Lys Graffiti og High Speed Shots af fotografen Peter Eeg Due på Medborgercentret Nordens Plads og i Café Betty.

Peter arbejder eksperimenterende med fotografi og skaber værker gennem både light painting og high speed photography. I hans univers bliver natten til et kanvas, og lyset til en pensel, og selv de hurtigste bevægelser foreviges i et splitsekund. Udstillingerne rummer både farverige lysspor, skjulte detaljer og øjeblikke, som øjet normalt ikke når at se.

 

Kom og mød kunstneren

Kunst og Kanapé – en aften med fotografi og smagsoplevelser

Onsdag den 12. marts kl. 18–20 inviterer Medborgercentret Nordens Plads i samarbejde med FFB og Café Betty til en stemningsfuld aften med Kunst og Kanapé.

Her præsenterer Peter Eeg Due sine udstillinger High Speed Shots (vises i Café Betty) og Lys Graffiti (vises i Medborgercentret).

Under arrangementet serveres der lette kanapéer samt et glas champagne – med eller uden alkohol. Aftenen byder på kunst, fællesskab og hyggelige samtaler i inspirerende rammer.

 

Bemærk venligst, at lokalet, hvor udstillingen hænger på Medborgercentret, kan være optaget af andre aktiviteter. Det anbefales derfor at ringe i forvejen for at sikre, at udstillingen er tilgængelig. Café Betty holder lukket hver mandag.
Der er gratis adgang begge steder.

Foto: Peter Eeg Due