Klang x Lydbrøndene Lyttesession
- Tid
- 16:00 - 17:00
- Sted
-
Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3,
2000 Frederiksberg - Bent Fabricius-Bjerres Plads
Bibliotek
Frederiksberg HovedbibliotekUnder Bent Fabricius-Bjerres Plads er 32 højttalere gravet ned i jorden. Ved Lydbrøndene inviteres publikum til en lyttesession med immersive elektroniske værker af komponister fra årets festival, på en af Europas mest unikke lydplatforme. Lyden stiger op under dine fødder, bevæger sig rundt om dig og slår sig ned på uventede steder. Stå stille og lad den skylle hen over dig, eller bevæg dig rundt i rummet og hør den skifte. Ingen billet, ingen koncertsal. Nyd en kaffe og lad byen lyde anderledes et øjeblik.
Bagefter er der mulighed for at diskutere musikoplevelsen inde på biblioteket, når Klang Festival inviterer alle til LytteRum#1 kl. 17.00. Læs mere om arrangementet her: Klang Festival: LytteRum#1 | Biblioteket Frederiksberg - fkb.dk
Arrangementet er den del af Klang Festival, som er Danmarks største festival for eksperimenterende samtidsmusik og ny kompositionsmusik. Se hele programmet på festivalens hjemmeside: www.klang.dk