Musikalsk talk: Myrkur - Nordisk folkemusik og black metal
- Tid
- 20:30 - 21:30
- Sted
-
Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3,
2000 Frederiksberg - Litteraturens Sal
Bibliotek
Frederiksberg HovedbibliotekNavnet Myrkur kommer fra islandsk og færøsk og betyder "mørke". I begyndelsen blev kunstnerens identitet holdt hemmelig, men efterhånden som anerkendelsen og interessen for musikken voksede, stod Amalie Bruun frem som kvinden og drivkraften bag Myrkur.
Siden 2014 har hun udgivet fire anmelderroste album. Musikken er yderst original og blander elementer fra black metal og nordisk folkemusik. Det stærke musikalsk udtryk er i stigende grad præget af nordiske traditioner, hvor monstre, myter og legender giver stof til iørefaldende sange og kompositioner.
Musikjournalist Henrik Tuxen står for samtalen med Amalie Bruun på aftenens tur gennem hendes mørke og nordiske musik.
Deltag med Kulturpas
Kulturpasset koster 125 kr. og giver dig adgang til alle arrangementer i programmet, og du kan gratis medbringe to børn under 12 år. Kulturpasset giver desuden adgang til fri transport med bus, tog og Metro i Hovedstadsområdet zone 1-99 for Kulturpasholderen og to børn under 12 år.