- Date
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
- Adgang: Fri entré
- Sted
- Litteraturens sal
- Bibliotek
- Frederiksberg Hovedbibliotek
- Adresse
-
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Danmark
Jeg taler stilheden op, jeg slår et stort slag for, at vi alle husker, at vi indimellem skal have ro i hovedet, finder tid og rum til at koble af, fundere og lade op.
Hvad kan stilhed i en støjende verden? Og hvor kan vi finde den mellem hverdagens støjende planer?
Peter Olesen vil denne aften fortælle om værdien af stilhed - og om hvor vigtigt det er at få "ro i kalotten". Med udgangspunkt i sin første bog, bestselleren; Stille København (2016), og i vores grønne bydel - Frederiksberg - guider Peter Olesen til oaser i storbyen, hvor andre kan finde Olesens højtelskede stilhed.
Der er stillesteder i hele landet. Vi skal bare huske at lede efter dem.
Foreningen Vi Elsker Stilhed uddeler en årlig Stilhedspris. Blandt vinderne kan nævnes DSB’s stillekupeer, Limfjordsøen Egholm og nu også Peter Olesen. Så hvis der er nogen, der kan fortælle om at få ro på, så er det Olesen.
Ofte er der ikke langt rent fysisk fra larm til stilhed. Ind i en park eller en baggård, ud i en skov eller til en strand, ind i en kirke, hvis døren altså ikke er låst… men vi skal altså huske at gøre det. Finde stilheden, for det virker.
Selv elsker jeg at tale stilheden op, for jeg kan personligt ikke få nok af den.