
- Date
- Tid
- 16:30 - 17:30
- Pris
- Adgang: Fri entré
- Sted
- Litteraturens Sal
- Bibliotek
- Frederiksberg Hovedbibliotek
- I samarbejde med
- Forskningens Døgn
- Adresse
-
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Danmark
I anledningen af Forskningens Døgn får vi besøg af Nanna Inie fra Københavns IT-Universitet. Nanna Inie forsker til dagligt i interaktion mellem mennesker og computere. Og der er både fordele og ulemper, når menneskelige evner - såsom kreativitet og analytisk tænkning - udliciteres til generativ AI og sprogmodeller.
Foredraget kaster et skeptisk blik på generativ AI, dvs. den type kunstig intelligens, der er designet til at generere nyt indhold i form af skrevet tekst, lyd, billeder eller videoer.
For hvad betyder det for menneskers kognitive evner, at vi nu bruger generativ AI i "knowledge work" - altså i vidensarbejde, som normalt afhænger af essentielle menneskelige kompetencer som kreativitet, viden, og analytisk tænkning?
Nanna Inie fortæller om forskning inden for området og om, hvordan man måler den kognitive effekt - eller konsekvens - af at bruge AI til tænkning og problemløsning.
Derudover vil hun præsentere hypoteser om langsigtede konsekvenser af brugen af generativ AI.
Menneske-maskine interaktion
Nanna Inie forsker som tidligere nævnt i menneske-maskine interaktion. I nedenstående video fra Københavns IT-Universitet kan du høre hende fortælle om, hvordan menneskelige begreber og metaforer bruges til at skabe tillid til kunstig intelligens. Vil du f.eks. helst have hjælp af en webdoktor eller en algoritme?
Kan man stole på kunstig intelligens? (video.itu.dk)
Forskningens Døgn
Forskningens Døgn er er en landsdækkende videnskabsfestival, der afholdes hvert år i uge 17. Forskningens Døgn hylder et grundelement i forskningen, nemlig nysgerrighed. Samtidig skaber festivalen et mødested mellem forskere og den almene befolkning. Læs mere på festivalens hjemmeside (forsk.dk)
