Jul - for voksne

Jul - for voksne

På biblioteket hylder vi traditionerne – og inviterer til at skabe nye. 

December er tid for traditioner, hygge og fællesskab. Det er tiden, hvor man mødes med dem, man holder af og sysler med gaveindpakning, juleklip og forberedelser til juleaften.

Kom og vær kreativ med specielle designteknikker fra hele verden, lyt til smukke toner fra det internationale kor CBS Choir, der synger julen ind, oplev det lokale Luciaoptog, tag med på litteraturvandring eller nørd jul med Knud Romer.

Hver dag i december kan du også gå på opdagelse i vores særligt pyntede litteraturborde med juletema, der er skabt til lejligheden.