Formidling om 'Kejseren af Portugalien'
Som en del af temaet om Selma Lagerlöf gik vi i dybden med romanen 'Kejseren af Portugalien' (1914) med anbefaling, en læsekreds, et særligt "Kejser bibliotek" og en hel podcastserie om den stærkt roste roman.
'Kejseren af Portugalien' kan lånes på eReolen som e-bog og netlydbog.
Læsefællesskabets Samtalepapir
Siden februar har biblioteket og Betty Nansen Teatret samarbejdet om en udvidet læsekreds om Selma Lagerlöfs roman "Kejseren af Portugalien". Læsefællesskabet har udviklet et Samtalepapir, der kan fungere som et redskab til til at gå i dybden med "Kejseren af Portugalien". Processen med at udvikle Samtalepapiret kan følges i Kejserens Logbog, og her kan du læse mere om selve Samtalepapiret.
Kejserbiblioteket
Læsefællesskabet har fundet litteratur, som har referencer til "Kejseren af Portugalien". Det kan være emnemæssigt, tidsmæssigt eller tematisk. De udvalgte bøger danner tilsammen et "Kejserbibliotek", som lige nu kan opleves på Hovedbiblioteket. Se mere om Kejserbiblioteket.
Ny podcastserie: Kejserklenodierne
Med udgangspunkt i "Kejseren af Portugalien" tager vi sammen med oversætteren, psykiateren, svenskeren, læseren, sociologen, faderen, scenografen - og dig - til Värmland, 1860. Kom med til Portugalien udenfor tid og rum. De fire episoder i serien udgives løbende. Lyt til podcastserien: Kejserklenodierne.
Forløbet om Selma Lagerlöf laves i samarbejde med Betty Nansen Teatret og suppleres af podcasts, højtlæsning og bogposer til børnefamilier. Følg med på bibliotekets hjemmeside, Instagram og Facebook fra d. 6. april - 14. maj 2021.