Kiggerpigen og skolen, der blev fejlbombet

Kiggerpigens gravsten
Kiggerpigens gravsten. Foto: Stine Ellerbæk
Med udgangspunkt i sin podcast ’Kiggerpigen’ fortæller journalist og forfatter Stine Ellerbæk om en af Danmarkshistoriens største tragedier.
Date
Tid
16:30 - 17:45
Pris
Adgang: Fri entré
Sted
Litteraturens Sal
Adresse

Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Danmark

For nogle år siden bemærkede Stine Ellerbæk et specielt gravsted på Frederiksberg Ældre Kirkegård: En ung pige med slangekrøller var afbildet på gravstenen og nedenunder stod: »Søde elskede eneste lille Kiggerpige. Du var al hvor lys og glæde, som vi mistede ved det ulykkelige fejlbombardement paa Jeanne D’Arc skolen 21. marts 1945. Mor og Far«.

 Det blev starten på opklaring af historien om den anonyme Kiggerpige og eftervirkningerne af bombardementet af Den franske skole, hvor 86 af skolens børn mistede livet. Resultat blev podcasten Kiggerpigen, som kan høres på DR’s hjemmeside.

Stine Ellerbæk tager os med bag om historien om den 12-årige ’Kiggerpige’, Greta Vestergaard, og hun sætter fokus på den traumatiske tavshed og glemsel, der lægges ned over det tragiske bombardement - et traume, som stadig ekkoer i dag.

Om oplægsholderen

Stine Ellerbæk er journalist og forfatter og har bl.a. arbejdet med ungdomsstof, kultur og historie i Danmarks Radio, og lavet podcasts for organisationer som Plan Børnefonden og Lær For Livet. Hun har skrevet reportagebogen De Uvelkomne om flygtningekrisen (Gad, 2019) og har senest fået udgivet den skønlitterære bog En skov at fare vild i (Gutkind, 2024).

 

80-året for befrielsen

Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet. På Frederiksberg markerer vi året med udstillinger, foredrag, koncerter og mindearrangementer. Vi mindes ofrene – og fejrer friheden. 

Se alle bibliotekets arrangementer her: fkb.dk/befrielsen,  og find det samlede program for hele Frederiksberg på: Oplev.frederiksberg.dk/befrielsen