Schola Cantorum
Arrangementer for voksne

Kom i julestemning med kormusik og fællessang

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Adgang: Fri entré
Sted
Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3,
2000 Frederiksberg
Litteraturens sal
Der er juleklang og fællessang på programmet, når koret Schola Cantorum synger julen ind med skønne arrangementer af kendte og ukendte julesange.

Schola Cantorums klare kvindestemmer fylder Litteraturens sal med velklingende flerstemmige udgaver af julens store sangskat - og publikum inviteres til fællessang under dirigent Sigrid Damsagers kyndige ledelse ved klaveret. 

 

Gå hjem med opløftet hjerte efter en eftermiddag i julemusikkens tegn. 

 

Schola Cantorum er et etableret kor på Frederiksberg. De synger klassisk musik fra renæssancen og helt op til i dag. Tidligere i år har koret udgivet deres første EP Vintersolhverv med musik af komponist Ida Damgren, der kan høres på alle streamingtjenester. 

 

Ved denne julekoncert får du de bedste danske salmer, engelske carols og et par nordiske julemelodier kombineret med fælles julesang, så vi når hele vejen rundt i den store jule-sangskat.