Søren Ulrik Thomsen portræt
Foto: Dirk Skiba Fotografie

Søren Ulrik Thomsen i samtale: Det bedste fra en af de bedste

Tid
19:00 - 20:00
Sted
Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3,
2000 Frederiksberg
Litteraturens Sal
I selskab med forfatteren selv går vi på opdagelse i Søren Ulrik Thomsens vidtstrakte og roste forfatterskab – og du er inviteret med.

I Udvalgte digte (2026) har Søren Ulrik Thomsen udvalgt sine egne greatest hits. Men hvordan læser den ældre Thomsen sine unge digte? Er han vokset fra noget? Er han blevet bedre med tiden, eller bare anderledes? Kom og nyd en af Danmarks bedste digtere i samtale om 45 års dans med det danske sprog.

 

Du kan glæde dig til at høre om f.eks.

 

•                        livets banaliteter og den sprudlende kærlighed i Det værste og 

                         det bedste (2005)

•                        skarpe iagttagelser på livets knivsæg fra Rystet spejl (2012)

•                        oder til den neon-glødende storby i Cityslang (1981)

 

Vær med, når vi dykker ind i de dejligste digte fra et imponerende forfatterskab, og få mulighed for at stille dine egne spørgsmål til forfatteren.

Tilmeld dig gratis.

 

 

Søren Ulrik Thomsens evigt aktuelle forfatterskab

I 2026 - på Søren Ulrik Thomsens 70-års fødselsdag - udkom Udvalgte digte. I 2026 kan han også fejre sit 45-års forfatterjubilæum.

Søren Ulrik Thomsen blev medlem af Det Danske Akademi i 1995 og har modtaget mange priser for sit forfatterskab – herunder i 2025 Det Svenske Akademis Nordiske Pris, også kaldet ”den lille Nobelpris”.