Tanker & bobler: Dødsdømte kriminelle
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
-
Adgang: Fri entré
- Sted
-
Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3,
2000 Frederiksberg - Litteraturens sal
Audience
VoksneBibliotek
Frederiksberg HovedbibliotekI foredraget Dødsdømt åbnes døren til 1800-tallets Danmark, hvor frygt, skyld og afstraffelse gik hånd i hånd.
De to forfattere Michael Bach og Søren Møgelvang Nielsen inviterer ind i fortællingerne bag dødsdomme i gamle dage. Det er historier om mennesker på kanten af samfundet, og om samfundets eget mørke.
Med udgangspunkt i virkelige skæbner folder foredraget en brutal og fascinerende danmarkshistorie ud. Her møder vi både mordere, bigamister, falskmøntnere, brandstiftere, tugthusfanger og mange, mange flere.
Det er historier om hårdkogte kriminelle, der skulle betale øje for øje, liv for liv. Og det er historier om et samfund, hvor straf og tilfældighed ofte gik hånd i hånd.
Foredraget er for dig, der holder af fortidens kriminalgåder og for den historieinteresserede, der ønsker et dybere indblik i Danmark, som det udformede sig for høj og især lav i 1800-tallet.
Tanker og bobler er bibliotekets faglige indspark. Her kan du blive klogere på faglige emner, der bliver formidlet af en ekspert, mens du nyder et glas bobler.
Arrangementet er en del af efterårets mørke Monster-tema på biblioteket.
Se hele programmet – hvis du tør...