Workshop - "Ø" af Anna Jacobina Jacobsen

Kan man blive ven med en havfrue, der bor i en sardindåse?
Kom med til en sansemættet workshop inspireret af den ordløse billedbog "Ø" af Anna Jacobina Jacobsen, der både inviterer til leg og fordybelse. Sammen skal vi på en drømmerejse, der både pirrer fantasien og fortællelysten. I workshoppen sætter vi ord på temaer fra bogen, som venskab, ensomhed og fantasi. Vi oplever litteraturen med hele kroppen og sanserne, når vi går på opdagelse i Fang Fortællingens udstilling baseret på bogen.
Praktisk information:
Målgruppe: Indskolingen 0. -1. klasse og dagtilbud (ældste børn/storegruppe)
Fag: dansk, billedkunst
Antal deltagere: 1 skoleklasse eller dagtilbud max. 12 børn
Hvornår: september og oktober, udvalgte dage
Tid: 9.00-10.00 - det er muligt at blive og lege i udstillingen og spise madpakker efter workshoppen.
Sted: Østsalen, Hovedbiblioteket
Godt at vide: I må gerne have læst bogen hjemmefra, men det er ikke et krav.