Ny bogklub for den travle kvinde
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Sted
-
Medborgercentret Nordens Plads
Nordens Plads 16A
2000 Frederiksberg
Bibliotek
Medborgercentret Nordens PladsEn ny bogklub er ved at se dagens lys. Lisa, der er én af stifterne, beskriver den således:
"Gode bøger, et godt glas vin og hyggeligt fællesskab er omdrejningspunktet for vores nye bogklub som starter 8. januar og du kan være med!
Savner du også at finde tiden til at fordybe dig i en god bog i en hverdag, hvor rollerne som mor, karrierekvinde eller noget helt tredje fylder, og hvor timerne forsvinder mellem arbejde, familie og alle hverdagens gøremål? Så er denne nye bogklub måske lige dét frirum, du mangler.
Vi kender alt for godt følelsen af, at selv de bedste bøger kan ende med at samle støv, fordi tiden bare ikke er der. Derfor mødes vi kun hver anden måned – til gengæld gør vi det ekstra hyggeligt, når vi så samles.
Bogklubben tager udgangspunkt i værker skrevet af både nutidige og historiske kvindelige forfattere. Fokus er på gode fortællinger, nye perspektiver og forskellige genrer.
Konceptet er stadig under opbygning, men idéen er en uformel “Read & Wine”-stemning, hvor vi mødes om litteratur, gode snakke og et glas vin i rolige, hyggelige rammer.
Tid: D. 8. januar, 2026 kl. 19.00 - 21.00 (Herefter første torsdag i måneden hver anden måned)
Sted: Medborgercentret Nordens Plads, en del af Frederiksberg Bibliotek
Første bog bliver: The Last Song / Den sidste kærlighedssang af Lucinda Riley (skal ikke være læst inden første møde)
Bogklubben henvender sig primært til kvinder imellem 25-45 år
Alle er velkomne, og der kræves ingen særlige forudsætninger for at være med.
Vi glæder os til at byde nye læsere velkommen til inspirerende samtaler.
Mvh. Lisa"