Det er en ret genial idé, Gyldendals lille bogserie Kolibri her har fået:

At grave nogle af Dan Turèlls bedste tekster om musik frem, som ellers er svære at overskue, da de ligger spredt rundt om det gigantiske forfatterskab. 

Avantgarde og folkelighed

Dan Turèll var en vaskeægte musiknørd, der – som det fremgår af bogens første tekst – altid var i salen, når 60erne og 70ernes største musiknavne gav koncerter i Danmark.

Ligesom hans forfatterskab spændte hans musikalske smag fra den mest højpandede avantgarde til det mest prosaisk folkelige.

Intet jazzpoliti

Tekstudvalgets fokus er på jazzen, hvilket Onkel Danny har noget mere øre for end mig – jeg er til gengæld mere velbevandret, når det handler om rockfolk som Lou Reed, Rolling Stones og Pink Floyd. 

Men der er intet jazzpoliti på spil i Turèlls tekster.

Her behøver man ikke vide, hvem der akkompagnerede Miles og Coltrane i Tivoli Koncertsal i 1960.

Dan på Montmartre

Ofte beskriver Turèll rammerne OM musikken, alt det rundt om tonerne og rytmerne, som er med til at drage ham ind.

Som her, hvor han rister en rune over Københavns legendariske jazzklub Montmartre, så alle os, der er for unge til at have oplevet det, nærmest kan se cigaretrøgen danse henover de lyttende ansigter:

"Det var altid halvmørkt i Café Montmartre 
det rigtige Montmartre
i St. Regnegade
Det var altid halvmørkt
der herskede et evigt helårs tusmørke
uafhængigt af byens og landets øvrige
                                            temperatur og klima
Og alligevel fandtes der flere solbriller dér
end noget andet sted i byen
og i de år var der så mange islandske sweatre
                      bænket omkring Montmartres borde
at man ikke siden har kunnet sé én uden at tænke
                                            tilbage til St. Regnegade
tidligt i 60erne"