Med enkle greb formår den kvindelige armensk-iranske forfatter Zoyâ Pirzâd (f. 1952) at fremstille de uforløste spændinger novellernes karakterer bærer rundt på i en ellers tilsyneladende (patriarkalsk) idyl. Gamle drømme og forventninger til fremtiden, dukker op i form af subtile oprørske handlinger: fx at tilberede retter manden ikke kan fordrage, ikke at føre familietraditioner videre til sine børn eller sætte liv og ære på spil ved at skjule en mand på flugt. Novellerne skildrer med varme og underspillet humor en hverdag, der er let at spejle sig i