
- Date
- Udløbet
- Pris
- Billet: Fri entré
- Sted
- Bibliotekssalen
- I samarbejde med
- Ræson
Hvad er natur for det moderne indendørsmenneske? Noget vi går ud i, når vi forlader byen? En romantisk idé om noget mere oprindeligt? Et sted vi kobler fra, eller noget vi skal kæmpe for at bevare?
I dette arrangement, som præsenteres i samarbejde med nyhedsmagasinet RÆSON, spørger vi digteren Rasmus Nikolajsen (aktuel med sort strømmende drøm) og antropolog Cecilie Rubow (forfatter til Indendørsmenneskets natur), hvordan vores forhold til naturen har ændret sig, og hvad den kan gøre for os – og ved os, når vi går ud i den.
Rasmus Nikolajsen (f. 1977) debuterede i 2000 med Digte om lidt, og har siden udgivet en række digtsamlinger, senest hvad skal vi med al den skønhed? (2018), Barnevognshaiku (2020) og Måske sjælen (2022). I 2016 modtog han Kritikerprisen for digtsamlingen Tilbage til unaturen. Hans seneste digtsamling, sort strømmende drøm, der ligesom en række af de foregående handler om naturen, udkommer d. 25. april på Gutkind.
Cecilie Rubow (f. 1966) er ph.d. og lektor ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet og udkom i 2022 med bogen, Indendørsmenneskets natur, hvor hun følger og taler med mennesker, der bor tæt ved eller færdes i naturen – fra strandmennesker til fuglefolk og miljøforkæmpere – og undersøger, hvad vores måde at leve på betyder for vores forhold til naturen.
Nysgerrig på natur? Find alle vores grønne arrangementer her
-
Arrangementer for voksne
Workshop: Lav dekorationer med skaller og drivtømmer
Brug dine strandfund på nye, dekorative måder.Frederiksberg Hovedbibliotek
Fri entré
-
Arrangementer for voksne
Litteratur- og naturvandring i Frederiksberg Have: Bøgerne ud i parken
Lea Fløe læser sommerlitteratur i Frb. HaveFrederiksberg Hovedbibliotek
Fri entré
-
Arrangementer for voksne
Litteratur- og naturvandring i Søndermarken: Bøgerne ud i parken
Vær med, når vi tager på vandring i Søndermarken sammen med litteraturformidlerne Lea Fløe og Alma Bay. Her vil Lea og Alma læse højt af tekster om åbne vidder og livets store spørgsmål og lufte både kroppe og hoveder i solskinnet.Frederiksberg Hovedbibliotek
Fri entré