Nekrolog: Jørgen Leth
"Jeg skriver på mit liv, imens jeg lever det."
Af biblioteket
Manden, stemmen, sporten
Nu er sidste sætning skrevet, og det sidste punktum sat.
Jørgen Leth har rundet af – men efterladt sig et væld af ord.
Manden med stemmen, digtene, filmene og de uendeligt mange anekdoter har sat et markant aftryk på dansk kulturliv – og på kommentatorrollen, som han gjorde til sin helt egen.
Jørgen Leths blå bog:
Født: 14. juni 1937 i Århus.
Død: 29. september 2025.
Uddannelse: Ufærdige studier i litteratur og etnografi.
Debut: Gult Lys. Gyldendal, 1962.
Litteraturpriser: Kjeld Abell-prisen (1983). Holger Drachmann-legatet (1995).
Seneste udgivelse: Zombie. Gyldendal, 2025. Digte.
Inspiration: Jazzpianisten Bud Powell.
Genre: Autofiktion
Det er de færreste danskere, der ikke har en mening om Jørgen Leth. Om det så er som cykelkommentator, levemand, digter, eller filminstruktør. Uanset hvad, var han en kontroversiel kulturpersonlighed, som var umulig at komme udenom, og han har været med til at definere dansk kulturliv siden 1960'erne.
Nu er han død i en alder af 88 år. Han efterlader en stor arv af udgivelser og dokumentarfilm, samt en stor børneflok, hvoraf mange selv er blevet kunstnere og forfattere i egen ret.
Jørgen Leth var også omgivet af flere medieomtaler pga. sin særegne personlighed og livsstil, og boede i en lang årrække på Haiti. Måske et passende sted at bo for en moderne libertiner, der ofte hævede sig over den danske jantelov - men det var ikke uden en pris.
"[...]som vokset ud af asfalten eller af hjørnehusets massive mørke lyder en trompet, en god trompet, brudstykker af noget nedefra, men hvor?
Intet lys forråder hvor, men da jeg går rundt om huset, hører jeg pludselig latter stige op af en rist i fortovet.”
“En dag forsvandt Duke Jordan i Harlem”, s. 43-44. (ca. 1957)
