Bøger

Mens du venter på Benjamin Koppel

Er du nummer 215 i køen til Sommerfuglens stemme? Fortvivl ikke, vi har samlet en liste over romaner, der emmer af samme historiske vingesus, stærke slægtsfortællinger og gribende skæbner. Perfekt til at forkorte ventetiden.

Af Rebekka Mohr

En stærk og rystende familiefortælling

Sommerfuglens stemme er en medrivende og barsk slægtshistorie om den jødiske Koppelman-familie, om at stifte familie og forbinde sig til hinanden, om nedarvede traumer - og om musikkens helende kraft.

Udsnit af forsiden til Benjamin Koppels bog 'Sommerfuglens stemme'
Foto: Politikens forlag

Benjamin Koppel (f.1974) er en prisvindende jazzmusiker med et utal af udgivelser bag sig. Han romandebuterede i 2022 med bestselleren 'Annas Sang', som fra start blev en kæmpesucces, vandt flere priser og tog læserne med storm. 
'Sommerfuglens stemme' er en selvstænding opfølger, som igen dykker ned i fortællingerne om Koppelman-slægten.

Benjamin Koppel har netop modtaget litteraturprisen De Gyldne Laurbær for 'Sommerfuglens stemme'. Læs mere om Koppel og prisen i denne artikel på bibliotekets hjemmeside.