Hør Vinterjazz på Frederiksberg
Vi inspirerer til jazz-oplevelser på Frederiksberg med en playliste med kunstnere, du kan høre på byens spillesteder under Vinterjazz Festivalen.
Af Anders Koch Madsen

Vinterjazz 2025 er netop skudt i gang og løber frem til den 28. februar.
Vi guider til koncerter på Frederiksberg med en playliste på Spotify sammensat til lejligheden, der indeholder et bredt udvalg af de kunstnere, der gæster de frederiksbergske spillesteder på årets Vinterjazzfestival.
Så tag en pause fra vinterkulden og varm op til nogle af de spændende koncerter, du kan opleve på Frederiksberg.
Om Vinterjazz 2025
Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og rummer omkring 600 koncerter fordelt på flere end 180 spillesteder og arrangører fra Skagen til Svaneke. Kombinationen af festivalens længde plus det landsdækkende aspekt gør Vinterjazz til en mulighed for at møde internationale stjerner på turné, nye danske prisvindende projekter og koncerttemaer som Jazz Remixed, Future Sound of Jazz, Wild at Heart, Jazz for Kids m.fl.