Bog bag forårsgren
Foto: Biblioteket

Vandring: Kan man synge et komma?

Tid
16:30 - 18:00
Pris
Adgang: Fri entré
Sted
Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3,
2000 Frederiksberg
Foran hovedindgangen
Bøger skal ikke kun læses i lænestolen. Tag med på vandring og få litteraturen sat i spil i byrummet.

Hvordan lyder et græsstrå, kan man synge et komma, og skal man egentlig gå i takt på en musikalsk vandring?  

Kombinationen af natur, litteratur, bevægelse og fællesskab kan noget helt særligt - og derfor vil vi gerne invitere dig med ud i den virkelige natur sammen med litteraturen.  Denne gang sætter vi melodi på, når vi lytter og læser i forbindelse med KLANG festival.  

Uanset om du er tonedøv eller super-saxofonist, om du lytter til heavy metal, eller foretrækker Requiem i D-mol, vil du få en ny, musikalsk oplevelse, når vi tager bøgerne under armen og vandrer ud i landskabet i musikkens tegn.  

Det skal handle om smukke toner, disharmonier og ørehængere. Og hvem ved? Måske du får lyst til at nynne en lille melodi på vejen?  

Vi mødes foran hovedbiblioteket og går en rute på en times tid.  

Medbring tøj efter vejret og gode sko.