Vær kreativ: Lav svampe-pynt til jul

små vat-svampe i æske
Små svampe, lavet af vat. Foto: Mia Dehs Olsen
På workshoppen laver vi små, fine svampeophæng, som kan hænges på juletræet eller bruges som anden julepynt.
Tid
09:30 - 12:30
Pris
Adgang: Fri entré
Sted
Litteraturens Sal
Adresse

Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Danmark

Denne formiddag kan du lære, hvordan man laver små svampeophæng af vatkugler og vat. Det er muligt at vælge mellem to forskellige modeller, og du bestemmer om stilen skal være gammeldag, kitch eller pastel. 
Vi går i dybden med at få skabt de fine lameller under svampene og få det ægte look via form og maling.
Til yderligere dekoration bruger vi glimmer, snedrys, lav og mos. 

Du kan forvente at nå at lave 2-3 stk. på de 3 timer workshoppen varer.

Tilmelding

Underviser Mia Dehs Olsen hjælper os i gang og deler ud af sine tips og tricks.
Biblioteket stiller materialer til rådighed. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. 

Vær kreativ

Bibliotek rimer på kreativitet, når vi vinteren igennem sætter fokus på glæden ved at skabe noget med hænderne. Få udvidet både værktøjskasse og ordforråd til kreative workshops om papirfoldning, pin dot art, vikling, linoleumstryk og collage.

Det samlede program kan ses på bibliotekets hjemmeside. 

svamp males med pensel. svampe hænger på grangren
Håndlavede og dekorerede svampe. Foto Mia Dehs Olsen