Vær kreativ: Lær at vikle #5

Vikleprøver med forskellige farver og typer af garn
Vikleprøver med forskellige farver og typer af garn. Foto: Lone Ørum
Tag dine garnrester med og skab nye kunstværker - vikleprøver - med garn og tråd.
Tid
17:00 - 19:30
Pris
Adgang: Fri entré
Sted
Litteraturens Sal
Adresse

Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Danmark

ikleprøver bruges til at få en fornemmelse af, hvordan garn ser ud og opfører sig, når det bliver vævet. Det er en disciplin som tekstildesignere og vævere bruger som en form for skitse inden den store produktion sættes i gang. Men disse prøver er små kunstværker i sig selv.

Du behøver ingen særlige håndarbejdsevner for at kaste dig ud i at vikle. Man vikler forskellige typer af garn og tråd omkring en plade og enderne fæstnes på bagsiden. Det er en hyggelig og kreativ kunstform, der kombinerer komposition, farvesans og fordybelse. 
Resultatet kan se meget forskelligt ud, alt efter om du vikler efter et specielt design, opsætter stramme regler eller lader tilfældighederne råde.

Tilmelding

Du er meget velkommen til at tage dine garnrester med og give dem nyt liv i en vikleprøve. Biblioteket stiller materialer til rådighed, og vores kulturformidlere står klar til at hjælpe dig i gang. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. 

Vær kreativ

Bibliotek rimer på kreativitet, når vi vinteren igennem sætter fokus på glæden ved at skabe noget med hænderne. Få udvidet både værktøjskasse og ordforråd til kreative workshops om pin dot art, vikling og collage.

Det samlede program kan ses på bibliotekets hjemmeside.