Teater i Uge 5 (4. - 9. klasse)
Oplev forestillingerne Djævelens Lærling eller Odysseen under skolernes litteraturfestival.

Oplev to af Det Lille Turnéteaters roste forestillinger i løbet af Skolernes Litteraturfestival i Uge 5.
Djævelens Lærling: ”Djævelens Lærling” er baseret på Kenneth Bøgh Andersens fantasyroman. Peter Holst og en elektrisk guitar fremmaner historiens skiftende scenarier, og glider ubesværet fra Filips åbne, ængstelige figur over i brølende djævle og ondskabsfulde skurke.
Odysseus: Én skuespiller og én kontrabassist fortolker Homers klassiske beretning om Odysseus’ handlingsmættede færd for fuld udblæsning. En forestilling, der skærer helt ind til benet på den storslåede fortælling.
Praktisk information
- Målgruppe/klassetrin: 4.-9. klasse
- Læreplanstemaer/fag: Dansk
- Antal deltagere: max 3 klasser pr. forestilling
- Ankomst og varighed: d. 29-30. januar 2025, kl. 8.30-9.30 / 9-10.05
- Sted: Bibliotekssalen, Hovedbiblioteket, Falkoner Plads 3. 2000 Frederiksberg
- Spørgsmål: Børnekulturformidler Astrid Myrup på 28981842 eller mail asmy01@frederiksberg.dk