Bogbidder - Jul i de store skove

Brug din frokostpause på biblioteket.
Denne gang tager vi til de store skove i nordamerika og koger karameller af nytappet ahornsirup.
Date
Udløbet
Sted
Litteraturens sal
Adresse

Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Danmark

Hvad smager en bog af? Og kan man læse med andre sanser end synet? 

Det undersøger vi til Bogbidder.

Denne gang tager vi med Laura Ingalls Wilder til julefest i de store skove i Wisconsin. Korsettet strammes og sirupskaramellerne formes direkte i sneen. 

 

Tilgangen er sanselig – vi fokuserer på smage, lugte, lyde, farver, stemninger i teksten, for på den måde at gå til teksten med en åben og nysgerrig tilgang – og forhåbentlig få øje på nye ting. 

 

En bogbid forløber på følgende måde:  

Frokostgæsterne mødes i Litteraturens Sal.

Frokost-værten (/værtinden) byder velkommen til. 

Måske bydes der på en forret i form af et refleksions-spørgsmål. 

Herefter serveres første bogbid - værten læser højt - og frokostgæsterne taler om det, de har hørt. 

Det gør vi igen til 2. servering, hvorefter vi siger tak for frokost og går hver til sit. 

 

Kom forbi og brug din frokostpause på biblioteket.