Foredrag: Verdens lykkeligste folk

Pia Lund Poulsen
Foto: Pia Lund Poulsen
- Et foredrag om danskerne og deres værdier
Date
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Adgang: Fri entré
Sted
Litteraturens sal
Adresse

Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Danmark

Der har i mange år været stor opmærksomhed på Danmark og Norden fra den store omverden. Vi er blevet eksotiske i de andres øjne. Hygge, højskole, velfærd og lykke, men også stram udlændingepolitik og et højt alkoholforbrug. 

Hvad er det med os danskere? Er vi så lykkelige som vi har ry for at være? Og er det derfor at danskerne gør grin med alting? 

 

I foredraget  reflekterer antropolog; Pia Lund Poulsen over, hvordan værdier som demokrati og medborgerskab kendetegner Danmark og vores selvopfattelse. 

Som antropolog undersøger Pia Lund Poulsen, menneskers kulturelle og sociale verdener med fokus på individet. Hun er nysgerrig på, hvordan mennesker tilpasser sig deres omgivelser og stiller spørgsmål ved det, der ofte tages for givet. 

Pia Lund Poulsen arbejder med formidling, kulturforståelse og interkulturel kommunikation indenfor folkeoplysning, museumsformidling og turisme, både i Danmark og udlandet.

Til dette arrangement undersøger hun, hvilken rolle vores identitet og selvforståelse spiller i mødet med det fremmede, og hvordan vi bliver oplevet udefra. 

Vi skal snakke om alt det, der gør os til et unikt folkefærd. Så kom og hør om hvordan effektivitet og hygge hænger sammen og hvordan man både kan elske kongehuset og hade hierarkier.