Nyt læsefællesskab: Mød forfatteren Eva Tind
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
-
Adgang: Fri entré
- Sted
-
Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3,
2000 Frederiksberg - Frederiksbergværelset
Bibliotek
Frederiksberg HovedbibliotekLæsefællesskabet er en del af Biblioteket Frederiksbergs tema om videnskab; "Det begynder med et spørgsmål", der løber fra d. 7. april til d. 31. maj
Eva Tind har skrevet en fantastisk roman om "Kvinden, der samlede verden". Og nu får du mulighed for at møde hende.
I dette læsefællesskab mødes vi og diskuterer Eva Tinds roman. Efter 2. møde, kommer Eva Tind på besøg på biblioteket, og til dette arrangement får læsefællesskabet mulighed for at stille forfatteren nogle spørgsmål.
Kort om bogen
Kvinden der samlede verden er Eva Tinds biografiske roman om den danske zoolog Marie Hammer (1907-2002), der igennem 40 år rejser jorden rundt ene kvinde med ét formål - Hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet. Samtidig har hun en drøm om en familie. Som den første kvinde er hun med på Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932.
Først 30 år efter sin første ekspedition ændrer Marie Hammer verdenshistorien. I kraft af sine vedholdende bestræbelser lykkes det hende at samle verden, men samtidig må hun erkende, at familien i hendes fravær har slået sprækker.
Kvinden der samlede verden er historien om en enestående og fantastisk videnskabskvindes forbundethed med naturen og længsel efter at sætte spor i verdenshistorien. Om menneskelige ambitioner, familie, kærlighed, afkald og forsoning – af verden og mellem mennesker.
Hvorfor et læsefællesskab?
Formålet med et læsefællesskab er, at vi deler en læseoplevelse, åbner historien og beriger den med nye vinkler – og på den måde bliver klogere sammen.
Vi læser alle litteratur forskelligt, og derfor er der ingen ”rigtige” svar i vores samtaler og diskussioner.
Skal du være med?
Tilmelding sker ved at hente en billet via linket øverst til højre.
Som deltager i læsefællesskabet skal du læse bogen Kvinden der samlede verden, og du skal kunne deltage begge mødegange.
Du kan låne et eksemplar af bogen hos os – det kan afhentes på hovedbiblioteket i infocenteret fra mandag d. 9. marts.
Vi mødes to gange og taler om bogen i bibliotekets stillezone:
Onsdag d. 15. april kl. 17.00 – 18.30
Onsdag d. 20. maj kl. 17.00 – 18.30