RÆSON: Kampen om virkeligheden - da Einstein og Bohr vendte op og ned på vores verdensbillede.
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
-
Adgang: Fri entré
- Sted
-
Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3,
2000 Frederiksberg - Bibliotekssalen
Bibliotek
Frederiksberg HovedbibliotekHvordan ændrede Bohr og Einstein vores verdensbillede – og hvilke forandringer står vi endnu over for? Hvad er det for gåder og spørgsmål om naturen, som vi 100 år efter kvantemekanikkens og relativitetsteoriens gennembrud stadig ikke har fundet svar på? Og i hvilket omfang kan vi bruge teorierne til at forstå os selv og verden, også uden for laboratoriet?
Med tre af de skarpeste forskere og formidlere på området dykker vi ned i de store opdagelser, som Bohr og Einstein gjorde fra hver sine laboratorier hver sit sted på nogenlunde samme tid. Vi spørger, hvilke konsekvenser relativitetsteorien og kvantemekanikken har haft – og måske bør få – for vores måde at forholde os til os selv og verden på.
Arrangementet afholdes i samarbejde med magasinerne RÆSON og ÆRA, som i den forbindelse har flere særlige tilbud til publikum, læs mere her.
Paneldeltagere:
Jan Faye er dansk filosof, dr.phil. og lektor emeritus ved Københavns Universitet. Faye har i årtier arbejdet i krydsfeltet mellem filosofi og naturvidenskab og er forfatter til en lang række bøger, blandt andet Kvantefilosofi – ved erkendelsens grænser? Og Verdensbilleder. Fra rum og tid til rumtid.
Troels Harmark er ph.d. og lektor i teoretisk fysik ved Niels Bohr Instituttet. Han er ekspert i relativitetsteori og kvantefysik, og er forfatter til bogen På sporet af tidens gåde – Fra græsk filosofi til kanten af sorte huller og universets endeligt, som udkom i 2025.
Anja Skaar Jacobsen er cand.scient. i fysik og kemi og ph.d. i videnskabshistorie. Hun er fagansvarlig for fysikere og naturvidenskabsfolk på lex.dk og har skrevet flere formidlingsbøger om moderne naturvidenskab. Hun blev i 2021 tildelt H.C. Ørsted Medaljen, som uddeles af Selskabet for Naturlærens Udbredelse, for sin formidling.
Samtalen modereres af redaktør Janus Lauritsen.