Reparer dig til en grønnere hverdag - Kom til Repair Café

Repair-cafe
Foto: Biblioteket
Nyt liv til defekte ting og tøj.
Date
Tid
17:00 - 19:00
Sted
Forhallen
Adresse

Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Danmark

Er din støvsuger stoppet, din fjernstyrede bil defekt, dine bukser revnet, din lampe i stykker, eller har du andet, der ikke virker?

Så kom og lad os sammen prøve at få liv i det igen. 

Det er ofte muligt at få tingene fikset. Og ved at reparere i stedet for at erstatte med nyt, kan man både hjælpe miljøet og spare penge. 

Vores frivillige sidder klar med værktøj og symaskiner på Frederiksberg Hovedbibliotek, Falkoner Plads den 3. september kl. 17-19.

 

Om Grønne Dage på Frederiksberg

Grønne Dage på Frederiksberg er en festival, der inspirerer til en bæredygtig fremtid gennem tankevækkende events, oplæg og workshops. Fra d. 1.-7. september vil begivenheder spire op i hele byen som små frø, der vokser til meningsfulde samtaler – og måske skaber grobund for nye handlemønstre i hverdagen. Lokale ildsjæle, organisationer og nyskabende iværksættere vil under Grønne dage dele deres passion og tanker om, hvordan vi sammen kan leve en mere bæredygtig hverdag.

Programmet spænder bredt – fra byvandringer, naturformidling og oplæg om grøn innovation til kreative workshops, teater for børn og fællesspisning. Du kan lære at fermentere, reparere dit tøj, bygge insekthoteller, spille verdensmålsbingo eller tage på sanselige ture i byens grønne rum. Arrangementerne henvender sig til både børn og voksne og inviterer til refleksion, fællesskab og konkrete handlinger for en grønnere fremtid.

Gå på opdagelse i årets program her (baeredygtig.frederiksberg.dk): Årets program til Grønne Dage 2025 (baeredygtig.frederiksberg.dk)