Foto: Biblioteket Frederiksberg
Arrangementer for voksne

Barsel og bøger – Litteratur, baby og fællesskab

Tid
10:30 - 11:30
Pris
Adgang: Fri entré
Sted
Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3,
2000 Frederiksberg
Nederste niveau
Er du på barsel og savner vokseninput og hyggeligt samvær med din baby på armen? Så kom med til Barsel og bøger.

Vi mødes hver tredje onsdag til en række uformelle formiddage på Frederiksberg Hovedbibliotek. Til Barsel og bøger dykker vi ned i litteraturens verden, deler tanker og får faglige inputs. Hver gang forsøger vi at tale til den del af dig, som er forælder, og den del af dig, som ikke kun er forælder. 

 

Vi byder på:

  • Oplæsning og samtale om udvalgte bøger
  • Inspiration til læsning – både til dig og baby
  • Besøg af fagpersoner – vi har bl.a. inviteret en spiludvikler, en sprogkonsulent og to forfattere
  • Tid til snak, kaffe og fællesskab

Vi – Alma og Lærke – er begge mødre med barselslivet i frisk erindring, så til Barsel og bøger er I velkomne, akkurat som I er. 

Vi glæder os til at tage imod jer og skabe et hyggeligt rum sammen med jer!