Workshop: Garmanns Hemmelighed (2.-4. klasse)

Garmann har en ven - Johanne - sammen har de en hemmelighed. Et hemmeligt sted i skoven, der er deres, og som ingen andre kender til. Undtagen måske Johannes tvilling Hanne...
Til denne workshop dykker vi ned i Stian Holes smukke og stemningsfulde billedbog på flere forskellige måder. Vi oplever litteraturen med hele kroppen og sanserne i Fang Fortællingens installation baseret på bogen. Vi skal høre historien og tale om bogens temaer - og selvfølgelig besøge Garmann og Johannes hemmelige hule.
Undervejs i workshoppen udvikler eleverne deres egne små historier om hemmeligheder og venskab - og skaber små stop motion film med spændende materialer og figurer - inspireret af Stian Holes visuelle univers.
Praktisk information
- Målgruppe: 2.-4. klasse
- Fag: dansk
- Antal deltagere: 1 skoleklasse og 1-2 lærere
- Hvornår: 4-17. september, udvalgte dage
- Tid: 9.30-11.00 - det er muligt at blive og spise madpakker efter workshoppen.
- Sted: Østsalen, Hovedbiblioteket
- Godt at vide: I må gerne have læst bogen hjemmefra, men det er ikke et krav.