
- Date
- Tid
- 16:00 - 18:00
- Bibliotek
- Medborgercentret Nordens Plads
- Adresse
-
Nordens Plads 16 A
2000 Frederiksberg
Danmark
Kom og vær med til:
- Byg dit eget insekthotel. Vores gode venner fra byhaven ”Nordens Have” hjælper til, og hvis vejret er til det, rykker vi værkstedet til deres herlige byhave
- Hyggelig højtlæsning af gode børnehistorier – her dukker insekterne muligvis op igen…
- Fællesmiddag med lækker mad fra JunkFood – ingen insekter til denne del af programmet
Vi er klar til at tage mod jer fra kl. 16.00, men I naturligvis også velkomne inden da. Aftensmaden er klar cirka kl. 17.15, og så siger vi tak for i aften cirka kl. 18.00. Vi glæder os til at se jer!
Tilmelding og pris: Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle princip. Tilmeld dig ved at sende en mail til Thomas fra Medborgercentret på thfu01@frederiksberg.dk senest fredag den 29. august kl. 14. Angiv hvor mange voksne og børn I kommer, og oplys også gerne alder på børn.
Pris: Voksne 60 kr. / Børn (under 10 år): 30 kr. Betalingen finder sted på aftenen (med mobilepay).
Om maden: Da JunkFood laver mad fra overskudsvarer, og derfor kun kan planlægge et par dage frem ad gangen, kender vi først menuen et par dage inden arrangementet.
OBS: Som med de fleste andre arrangementer på Medborgercentret Nordens Plads, afvikles disse arrangementer med hjælp fra frivillige. Tag hensyn og vær opmærksom på, at her ikke er pædagogisk personale - børn skal således deltage i workshops og lignende sammen med forældre/bedsteforældre/en voksen. Har du idéer og/eller lyst til at være med til at afvikle arrangementer som dette på Medborgercentret, så giv endelig lyd fra dig.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Thomas fra Medborgercentret: thfu01@frederiksberg.dk / 2898 1956
Om Grønne Dage 2025:
Grønne Dage på Frederiksberg er en festival, der inspirerer til en bæredygtig fremtid gennem tankevækkende events, oplæg og workshops. Fra d. 1.-7. september vil begivenheder spire op i hele byen som små frø, der vokser til meningsfulde samtaler – og måske skaber grobund for nye handlemønstre i hverdagen. Lokale ildsjæle, organisationer og nyskabende iværksættere vil under Grønne dage dele deres passion og tanker om, hvordan vi sammen kan leve en mere bæredygtig hverdag.
Programmet spænder bredt – fra byvandringer, naturformidling og oplæg om grøn innovation til kreative workshops, teater for børn og fællesspisning. Du kan lære at fermentere, reparere dit tøj, bygge insekthoteller, spille verdensmålsbingo eller tage på sanselige ture i byens grønne rum. Arrangementerne henvender sig til både børn og voksne og inviterer til refleksion, fællesskab og konkrete handlinger for en grønnere fremtid.
Gå på opdagelse i årets program her (baeredygtig.frederiksberg.dk): Årets program til Grønne Dage2025