Filmstriben

Adgang
Adgang hjemmefra
Med Filmstriben kan du streame tusindvis af spille-, kort- og dokumentarfilm for både børn og voksne, når det passer dig.

Filmstriben kan benyttes på pc/mac, tablet og mobil. Du kan se filmene på dit tv-apparat ved hjælp af Chrome Cast eller Apple TV.

De film, du låner, kan du se igen og igen i løbet af 48 timer. Når låneperioden er afsluttet, skal du ikke foretage dig yderligere.

Sådan kommer du i gang

Tryk på Se online-knappen til højre og indtast dit cpr.nr. (10 cifre uden bindestreg) og pinkode (4 cifre).

Hvis du bruger pc, anbefaler vi browserne Chrome, Firefox eller Edge.

Hvis du bruger mac, anbefaler vi browseren Safari.

Hvis du ønsker at bruge din mobil eller tablet, kan du hente Filmstriben-app'en i både App Store og Google Play.

Du skal have aktiv internetforbindelse, når du vil se filmene, og skal helst have en internetforbindelse på mindst 10 Mbit for at få den bedste oplevelse af filmene. Ellers hakker de eller går helt i stå.

Du kan kun se Filmstribens film fra pc, mobil eller tablet med danske IP-adresser.

Du kan læse mere om teknikken her. Hvis der opstår problemer, kan du kontakte Filmstriben via deres formular.

Tips til søgning

Søgefunktionen er enkel. I søgefeltet kan du søge på titler, skuespillere, instruktører eller andet, der falder dig ind. Efterhånden som du taster, vil Filmstriben begynde at foreslå dig film.

Du kan også lade dig inspirere af Filmstriben. På forsiden er der altid mange spændende kategorier at dykke ned i.

Øverst til venstre finder du også menuerne "Temaer", "Kategorier" og "Børn & Unge".

Din egen profil

Når du er logget på Filmstriben (via fkb.dk) kan du løbende markere de film, du har lyst at se senere, ved at trykke på hjerte-ikonet.

Du har også mulighed for at lave dine egne filmlister. 

Kort- og dokumentarfilm PÅ biblioteket

På Filmstriben finder du de film, som du kan se derhjemme.

Men Filmstriben har også flere kort- og dokumentarfilm, som du kun har mulighed for at se, når du er på biblioteket - og kun på bibliotekets bærbare pc'er.

Du kan få adgang til denne del, ved at følge linket "Se kort- og dokumentarfilm" øverst til højre.

Aldersbegrænsning

Der er aldersbegrænsning på mange film, og du skal derfor med et "flueben" bekræfte, om du er gammel nok til at se filmen. Filmen kan ikke starte, før du har sat "fluebenet". 

Hvor mange film må jeg låne pr. måned?

Du har 8 point til at se film for hver måned. De point, du eventuelt ikke når at bruge inden måneden er omme, kan ikke overføres til den følgende måned.

Når du har valgt en film, trækkes pointene automatisk fra din konto. Antallet af point er bestemt af filmens længde: 

Film og udvalgte dokumentarfilm med spillefilmslængde: 4 point

Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point

Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point

Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point

Husk at du altid har mulighed for at se en lille forsmag af filmen, inden du beslutter dig for at låne den. 

Du kan ikke fortryde et lån, når du først har gennemført det.

Vil du vide mere?

Betingelser for brug

Basen kan benyttes hjemmefra, hvis du bor i Frederiksberg Kommune og er registreret som låner på Biblioteket Frederiksberg

Alle uanset bopæl er velkomne til at møde op på biblioteket og benytte basen fra en af vores computere.