Historien om Janis Joplin
Hør musikjournalist Espen Strunk fortælle om den legendariske sangerinde, der lagde stemme til slut-60'ernes generationsoprør.
Af Biblioteket
Janis Jopin kunne d. 19. januar 2018 være blevet 75 år, hvis ikke hun som 27-årig var død af en overdosis heroin på et hotelværelse i Hollywood.
Hendes rolle i musikhistorien er betydelig, selvom hendes karriere kun varede 3 år, fra den for alvor tog fart efter en afgørende optræden på Monterey Pop Festival i 1967, til den brat afsluttedes i sommeren 1970.
Start afspillerne herunder og hør musikjournalist Espen Strunk udfolde historien om Janis Joplin i tre dele. Fortællingen forholder sig til lydoptagelser og koncertoptagelser, som du også kan se undervejs.
Lydoptagelsen med Espen Strunk stammer fra et foredrag, som blev holdt på Biblioteket Frederiksberg i januar 2018.
Det første klip er en oprindeligt frasorteret optagelse af 'Cry Baby' fra albummet Pearl fra 1970.
Med dette lydklip som springbræt indleder Espen Strunk fortællingen om Janis Joplin, der gav stemme til det massive generationsoprør i slut-60’erne og drømmen om en ny identitet.
Fortællingen tager dig med tilbage til begyndelsen, hvor Janis Joplin vokser op og som teenager falder udenfor de snævre rammer i det konforme Port Arthur, Texas, i 1950’erne.
Janis undslipper Port Arthur og tager til San Francisco, og her bliver hun forsanger i bandet 'Big Brother & the Holding Company'.
I front for dette band får hun sit helt store gennembrud i 1967 på Monterey Pop Festival. Denne optræden kan ses i klippet herunder.
Efter Monterey Pop Festival går det godt for 'Big Brother & the Holding Company', og i 1968 udgiver de med stor succes deres gennembrudsalbum 'Cheap Thrills'.
Bandet kan dog ikke følge med Janis Joplin, og 'Big Brother & the Holding Company' går i opløsning. Janis Joplin danner i stedet soulbandet 'Kozmic Blues Band', som tager på en europaturne i 1969, der bl.a. kommer forbi København.
Espen Strunk beskriver Joplin som et paradoks af lige dele skrøbelighed og råstyrke, og i det følgende klip, hvor hun synger 'Little Girl Blue' i Tom Jones’ tv-show, er dette paradoks helt tydeligt.
Efter 'Kozmic Blues Band' bliver Joplin igen del af et mindre band, 'Full Tillt Boogie Band', der i 1970 indspiller albummet 'Pearl'.
Undervejs i disse optagelser - i sommeren 1970, da det går rigtig godt - ender det som bekendt brat.
Det gælder om at leve fuldt ud, mens man kan – det var tidens dionysiske indstilling, som illustreres med den afsluttende koncertoptagelse, hvor Joplin synger 'Get It While You Can' i Dick Cavett Show i 1970.
