Når vi hvert år den 8. marts markerer kvinders rettigheder verden over, ser vi samtidig tilbage på historien. Jytte Rex’ (f. 1942) ’Kvindernes bog’ er netop en tidsrejse: en mosaik af kvindefortællinger fra 1910-1970 om kroppe, mænd, mødre, graviditeter og forelskelser – evigtgyldige temaer for et (kvinde)liv, som stadig virker aktuelle, når man læser om dem i dag.

"Kvinder foren jer i kampen for fred, ligeret og fremskridt!"

Sådan lød kampråbet i 1970’ernes kvindefrigørelsesbevægelse, som Jytte Rex selv var aktiv i. I sin bog har hun samlet et kor af forskellige kvindestemmer, bearbejdet deres historier og anonymiseret afsenderne ved at give dem nye navne. 

Oprindeligt udkom bogen i 1972 og er efterhånden blevet et hovedværk indenfor feminisme og dansk kulturhistorie. En helt ny fjerde udgave pustede sidste år nyt liv i klassikerens historier fra piger og kvinder i alderen 4-60 år: Der er blandt andet Sulamith, som er gravid, men hver aften sidder over et vandbad og sprøjter vand op i livmoderen med en lille sprøjte for at fremprovokere en abort. Der er Magdalene, som vil være gazelle i sit næste liv – ”sådan et dyr, der render rundt ude i skoven, og solen skinner ned”, og der er Ophelia, som begyndte at ryge, fordi det giver hende smag og lugt af et snedkeri, af savsmuld, som af en dreng, hun engang var forelsket i. 

Disse kvinders fortællinger er på én og samme tid tidsbilleder og tidløse refleksioner over det at være menneske. ’Kvindernes bog’ er derfor et vidnesbyrd om livserfaringer, der rækker ud over sin egen tid – og ind i vores.

Kvindernes bord

Udover at være forfatter er Jytte Rex også filmskaber og kunstner. Sammen med andre kvinder har hun lavet feministiske udstillinger, aktioner og happenings; hun var en del af den eksperimenterende kunstgruppe Kanonklubben i 1970’erne, hun var med på Kvindeudstillingen på Charlottenborg i 1975 – og så er hun i øvrigt født på Frederiksberg! 

På hendes lokale bibliotek hylder vi hende med et inspiratoriebord med navn efter ’Kvindernes bog’. Her kan du sidde skulder ved skulder med andre stærke kvinder, hvis bøger vi har samlet til en form for kvindekanon. Der er for eksempel fællesbogen ’Frit flet’, en slags ’Kvindernes bog’ anno 2014, også om køn og feminisme, og der er andet godt selskab i form af blandt andre Karen Blixen, Asta Olivia Nordenhof og Vita Andersen. Gå selv på opdagelse i nogle af titlerne herunder – eller find bordet på biblioteket.

God læselyst – og glædelig kampdag!