Bibliotekets historie

Biblioteket Frederiksberg blev oprettet i 1887. Gennem tiden har bibliotekets tilbud ændret sig i takt med samfundets udvikling og brugernes behov.

Biblioteket i dag

Biblioteket Frederiksberg har i dag fire fysiske indgange: Hovedbiblioteket på Falkoner Plads samt bibliotekerne på Danasvej 30B, Godthåbsvej 85A og Medborgercentret Nordens Plads 16A.

I maj 2022 kunne Biblioteket Frederiksberg slå dørene op for et renoveret og nyistandsat hovedbibliotek. Renoveringen har gjort biblioteket moderne og tidssvarende med respekt for bygningens oprindelige udtryk og arkitektur. 

Hovedbiblioteksbygningens historie

Arkitekt H.C. Andresen tegnede det nuværende Frederiksberg Hovedbibliotek, som blev bygget i 1935. Med datidens øjne var der tale om en banebrydende, moderne biblioteksbygning. Gottfred Eickhoffs smukke bronzestatue Solpiger fra 1972 står udenfor, næsten som et vartegn, og indenfor hænger Frede Christoffersens billedserie ”Døgnet” fra 1956.

I 2004 blev den oprindelige bygning på 4.700 m2 udvidet med en underjordisk tilbygning på 1.500 m2, som Henning Larsens Tegnestue stod bag. Musikbiblioteket flyttede fra Allégade ind i den nye tilbygning og fik følgeskab af børnebiblioteket, som indtil da lå i hovedbygningen. Carl-Henning Pedersen har udsmykket tilbygningen med et par af sine karakteristiske malerier. 

Biblioteksloven

Bibliotekets virksomhed hviler på Biblioteksloven og Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed. Ifølge loven er folkebibliotekernes formål: "... at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier."

Retningslinjerne, rammerne og økonomien for bibliotekets aktiviteter udstikkes af Kommunalbestyrelsen og af Frederiksberg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.

Biblioteksstrategi

På Frederiksberg arbejder vi for et nærværende og mangfoldigt kultur- og fritidsliv, som tager afsæt i Frederiksbergs særlige kendetegn og er til stede i alles liv på en relevant måde for at bidrage til fællesskab og demokratisk dannelse. 

Biblioteksstrategien tager afsæt i denne version samt bibliotekets fundament i den folkeoplysende tradition, der understøtter den oplyste borger og demokratiske deltagelse til gavn for fællesskabet. 

Med fire overordnede spor sættes retningen for fremtidens bibliotek på Frederiksberg. Hvert spor understøttes af en række arbejdsprincipper, der skal sikre et systemisk arbejde med udmøntningen af biblioteksstrategien. Sporene er udviklet i tæt dialog med borgere, politikere og fagfolk.   

Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune har vedtaget biblioteksstrategien, der former hverdagen for bibliotekets medarbejdere.