Bøger

Hvem skal lede Amerika?

Af Alma Bay Skjoldborg Kullberg

Demokratisk eller Republikansk?

Kamala Harris eller Donald Trump? 

Amerikanerne går til valg d. 5. november. Men hvad er det, de stemmer om, og hvorfor er det overhovedet vigtigt? 

Billede af det amerikanske flag

Oktoberoverraskelser

Præsidentvalget i USA er tæt på. Den 5. november skal amerikanerne stemme om, hvem, de synes, skal lede deres land. Men inden da skal vi igennem oktober. En måned, der er så kendt for at føre informationer, som kan ændre valgets udfald, frem i lyset, at den slags nyheder har fået tilnavnet; Oktoberoverraskelser. 

Oktoberoverraskelser har vi haft et par stykker af denne oktober. 

Den vigtigste og mest kritiske for Trump var – overraskende nok – en bog. Journalisten Bob Woodward, som også var en af journalisterne, der afdækkede Watergate-skandalen i sin tid, er forfatteren bag. Og det er ikke småting, han beskriver. Woodward går i dybden med Trumps forhold til Vladimir Putin og afslører præcist, hvor tæt et forhold, de to har. Ikke blot har de talt hemmeligt i telefon syv gange, siden Trump forlod præsidentembedet, Trump har også presset på for at forhindre militær bistand til Ukraine, og sendt livsvigtige corona-tests til den russiske diktator. (Fuglsang, Politiken, 9. oktober 2024)

Men så kan man vel bare stemme demokratisk, ikke? 

Gid det var så simpelt. 

Republikanerne er ikke de eneste, der oplever udfordringer. Demokraterne har også problemer. Først var der deres præsidents alder, som begyndte at påvirke valgkampen i negativ retning. Det republikanske øgenavn ”Sleepy Joe” syntes i truende grad at blive en trussel mod demokraterne. 

Ud med Biden og ind med Harris. Og det var jo godt nok; En sort, kvindelig, yngre kandidat som et modstykke til republikanernes ældre, hvide, macho-mand. Men Harris har været vicepræsident under Biden. Og når hun nu annoncerer, at det er ”time to turn the page”, må vælgerne nok undre sig over, om det er den politik, hun selv har været med til at føre, som de skal væk fra. (Gray, The Spectator, 14. oktober 2024) 

En enorm smeltedigel

Vil man forstå valget i USA, må man forstå den splittelse, der har fyldt så meget de sidste mange år. Siden Obama formåede at samle den enorme, multinationale, multietniske smeltedigel, som er USA, under sloganet ”Yes we can!”, har amerikanerne længtes efter samme følelse af fællesskab og forening. 

Det er ikke nemt at opnå i et land, der strækker sig over næsten et helt kontinent, og som rummer områder og folk så forskelligartede som de knapt 3 beboere pr m2 i Alaska, med udsigt til det stormomsuste Beringsstræde, der forbinder USA med Rusland, og de knapt 100 beboere pr. km2, som bebor landets folkerigeste stat, Californien, hvor man bl.a. finder Death Valley – det varmeste og tørreste sted i Nordamerika. 

USA er i sandhed en smeltedigel. Landet er skabt af migranter fra vest og syd, og migrantfortællingen fylder stadigvæk meget i den amerikanske mentalitet.

 

En nation, mange problemer

I et stort og meget sammensat land, er præsidentens fornemste opgave netop at være leder for alle amerikanere – både rig og fattig, hvid, sort og brun, og både dem fra syd, nord, øst og vest. En stor og svær opgave. Og en opgave, som det er amerikanernes job at vælge den bedste kandidat til at bestride. 

At USA de sidste år har stået overfor kæmpe udfordringer i form af Covid, fattigdom, abortproblematik, migration, ulighed, repræsentation, våbenlovgivning, klimaforandringer og sundhedskrise, gør ikke opgaven lettere. For et land beboet af mange befolkningsgrupper bliver også konstant trukket i mange retninger. 

Det er ikke nødvendigvis let at forstå. Men det kan du måske blive lidt klogere på ved at dykke ned i vores udvalg af faglitteratur om amerikansk politik: 

Vil du vide mere om den amerikanske folkesjæl, har vi samlet nogle bøger, der kan give ny viden om og nye perspektiver på det kæmpe land mod vest. 

 

Dyk ned i bibliotekets bøger om USA og bliv lidt klogere på, hvad der er på spil d. 5. november.