Gå på juleferie med J.D. Salingers mange klassikere!
Af Benoit Enguerran Petit
Et godt bud på en julefavorit er ”Griberen i rugen” af den amerikanske forfatter J. D. Salinger (1919-2010). I bogen fortæller den unge Holden Caulfield om sin flugt fra skolen i dagene op til jul. Vi følger ham vandre rundt i New York, imens han reflekterer over livet, familien mm - det man i dag måske ville kalde for en livskrise.
Med "Griberen i rugen" skrev Salinger en af de mest populære ungdomsbøger nogensinde, og han blev så berømt, at han trak sig tilbage i en landsby i New Hampshire og forblev stille efter sine sidste udgivelser i 60’erne.
En god grund til at (gen)opdage Salinger, er den nye oversættelse af ”Franny & Zooey”, der blev udgivet i år. Også en fantastisk bog, som på trods af sin udgivelsesdato (1961 i USA), stadigvæk formår at ramme mange læsere. Måske også dig?
Har du fået mod på at gå i krig med den berømte forfatters bøger henover julen, så kan du låne eller reservere flere af hans bøger nedenfor.