Bøger

Kom i julestemning med feelgood julebøger

Har du svært ved at komme i den rette julestemning? Bliver du stresset op til jul? Så tage en time-out med en feel-good julebog, som kan få pulsen ned og sprede julestemning..

Af Rebekka Mohr

Foto: Colourbox

Humor og romantik 

En forfatter, der mestrer kunsten at skabe hyggelige og humoristiske julefortællinger, er Jenny Colgan. Med bøger som Rosie Hopkins søde jul og  Jul på den lille skotske ø serverer hun den perfekte blanding af humor, romantik og varme. Her er plads til både latter og eftertænksomhed – alt sammen pakket ind i vinterkulisser og julens små mirakler. Det er sukkersødt, men det er også skøn læsning, der får julestemningen til at spire.

Romantisk fortælling med en twist

Hvis du er til sjove og romantiske fortællinger med en twist, er Joanna Bolouris Hjem til jul et oplagt valg. Den følger Emily, der står overfor en pinlig jul med familien, da hendes forhold går i stykker kort før højtiden. Hun må overtale sin irriterende, men charmerende nabo Evan til at spille rollen som hendes kæreste. Resultatet er en hjertevarm og morsom fortælling, der får selv den mest skeptiske til at smile.

Fransk julehygge

Er du til noget varmere omgivelser så er det Jul på den franske riviera af Jennifer Bohnet, hvor 24-årige Elodie rejser til Sydfrankrig med sin bedstemor, Gabriella, for at besøge dennes barndomshjem. De vil holde jul og nytår i Frankrig for at fejre Gabriellas 70-års fødselsdag, men rejsen bliver også en følelsesmæssig konfrontation med fortiden, Elodies mor og tabte drømme.

Søskendekærlighed

For dem, der ønsker at fordybe sig i historier med familie, søskendekærlighed og romantik, er Sarah Morgans juleromaner et sikkert valg. I Vintersøstre  ønsker Suzanne McBride sig til jul er at hendes tre døtre kommer hjem, samt glade og tilfredse. Men da søstrene Posy, Hannah og Beth vender tilbage til deres familiehjem på det skotske højland, begynder gamle spændinger og begravede hemmeligheder at boble op til overfladen. 

Stærke familiebånd

Hvis du er til mystik og hemmeligheder, så er det Julekalenderens hemmeligheder  af Jenny Fagerlund
Midt under en snestorm ankommer Petra og hendes 11-årige niece, Charlie, til Nyponvikens Planteskole. En dag finder de en julekalender ved deres hoveddør. Den viser sig at fortælle historien om en lokal kunstner, og for hver låge dukker nye detaljer op. Snart indser Petra, at byens indbyggere skjuler noget, og at julekalenderen er nøglen til en velbevaret hemmelighed.

Julefreden er truet af intriger

Katerine Wessel er kendt for sine historiske slægtsromaner om familien Winther, som kan læses uafhængigt af hinanden. I Hvad hjertet er fuld af er vi igen i Winther universet. Elizabeth og Andrew ser frem til deres første jul sammen i lægeboligen. Andrew har travlt med patienter og Elizabeth med at undervise i blomsterbinding. Da svigermoren kommer på besøg, har Elizabeth glædet sig til at møde hende, men den intrigante enkefrue truer snart julefreden. En dejlig julet og underholdende fortælling.

Varm julehygge

Har du lyst til at svøbe dig i et lunt tæppe og drikke varm kakao så er Hjem til julebryllup af Susan Mallery den rette ledsager. To søstre mødes i deres barndomsby ved juletid. De har indtil videre ikke haft held i kærlighed, men da henholdsvis en gammel flamme og en kendt musiker krydser deres veje, bliver der vendt op og ned på søstrenes forestilling om fremtiden. En varm, fin og gennemhyggelig roman med sympatiske hovedpersoner.

Uanset om du elsker julen, eller bare har brug for en hyggelig læseoplevelse for at komme i stemning, kan disse feel-good julebøger være din genvej til at skabe lidt ekstra lys og glæde i vintermørket. Så prøv denne læserecept – det virker!

Uanset om du elsker julen, eller bare har brug for en hyggelig læseoplevelse for at komme i stemning, kan disse feel-good julebøger være din genvej til at skabe lidt ekstra lys og glæde i vintermørket. 

Så prøv denne læserecept – det virker!