Ro på

Ro på

- Zen har mange udtryk.

 

hvide mønstre på blå baggrund
Foto: Biblioteket

Nogen mediterer, nogen hugger brænde og så er der dem, der sætter sig med en kop te og en god bog. 
På Biblioteket Frederiksberg er vi nysgerrige på de mange måder, mennesker finder pauser i en stresset hverdag. 

Det undersøger vi i løbet af februar og marts. 

I litteraturens sal kan du finde et bord med bøger om stilhed, om yoga, om en sommerferie i skoven, om træer, om at sove i sovepose, om at trække vejret og om alt muligt andet, som nogen har erfaret giver dem ro på. 

Hver onsdag er der afspændingsworkshop med yogalærer og -terapeut Mari Nordstrøm, og så kommer Peter Olesen og Lea Fløe forbi og fortæller om hhv. stillesteder og Tove Janssons finurlige univers. 

Du kan finde det hele her på siden.