Bøger

Biblioteket anbefaler 'Julemanden'

Af Ekin Samer

Bøger

En julemand er ikke altid glad og gavmild

Den søde julestemning har taget en drejning og det er sjovt!

Bibliotekar med julebøger
Foto: Biblioteket Frederiksberg

Leder efter et morsomt alternativ til de mere traditionelle julebøger med rare og hyggelige julemænd, der ikke kan vente med at dele gaver ud til alle verdens børn? Så er klassikeren 'Julemanden' af Rayond Briggs en tidlig julegave, som du ikke vidste du ønskede dig. 

I billedbogen møder man den vrisne julemand, der om morgenen den 24. december vågner i virkelig dårligt humør, da en kold og lang arbejdsdag truer. 

Men de pokkers julegaver skal jo deles ud! Det fører til en kold kanetur i slud og sne. Og alskens irriterende udfordringer som forbistrede skorstene og pokkers katte, der gør pakkeuddelingen umulig.

Fortællingen er næsten ordløs og man kan bruge lang tid på at grine sig igennem illustrationerne af julemanden. Godt nok har han en rædselsfuld arbejdsdag, men fortællingen har også en charmerende sødme og et strejf af juleglæde. 

Til alle børn, der kan lide at grine af julemænd med skorstens-udfordringer og voksne, der også kender til, at en ny dag truer.

Pssst! Når du har læst Raymond Briggs' 'Julemanden', kan jeg varmt anbefale, at du læser 'Snemanden'.