Vi rejser på fantasiens vinger
Elsker du en fortælling, der lader fantasien folde sig helt ud og strække sig – langt ud i rummet? Læs bogen – og kom til Den Lille Kulturnat fredag den 13/3, hvor vi flyver på tidsrejse.
Af
Lulu Lukøje finder en bus på Drømmeløse Overdrev og inden hun ser sig om, er hun på vej langt ud i rummet. Her møder hun tankpasseren Gotfred, som bor i grænselandet til drømmeverdenen. Inden hun ser sig om, er Lulu den nye chauffør i Drømmebus 345.
Adam O. har skrevet og tegnet serien om Lulu Lukøje, som en stor hyldest til børns frit flyvende fantasi. Bogen giver dig billet til alle drømmebusruter så du kan flyve med ud på fantasiens vinger.
De fine illustrationer og de filosofiske tanker i bogen gør, at den fungerer rigtig godt som højtlæsning for flere børn i forskellige aldre – især mellem 5-8 år.
Der er tre bøger i serien om Lulu Lukøje: 'Rejsen fra Drømmeløse', 'I drømmenes dyb' og 'Cafe Nemo'.
Til Den Lille Kulturnat fredag den 13.3 tager vi på rejse i tiden og fantasien – her kan du opleve både elektronisk musik med Rumpistol, lave din egen Tidsrejsehat og meget andet. Se hele programmet her: