Vil du dele dine ønsker til Biblioteket Frederiksberg?
Biblioteket Frederiksberg er i gang med at kigge fremad og vil gerne høre dine tanker om, hvordan biblioteket fortsat kan være et sted, der giver mening for dig og byen.
Af Stine Torp Carlsen
Vi vil gerne høre om:
- Hvad du sætter pris på ved biblioteket
- Dine idéer og ønsker til nye oplevelser, tilbud eller aktiviteter
- Hvordan biblioteket kan være et endnu bedre sted for dig og andre.
Praktisk information
Vi inviterer til et fokusgruppeinterview med kaffe og kage:
- Hvornår: Fredag den 17. januar kl. 15.00
- Hvor: Nordsalen på Biblioteket Frederiksberg
Det varer cirka én time, og vi håber at samle en gruppe på 6-7 deltagere med forskellige baggrunde og interesser.
Vil du være med?
Vi er interesserede i dine tanker og idéer, uanset om du bruger biblioteket ofte eller sjældent.
Send en mail til Gustav på guma03@frederiksberg.dk og meld dig til.
Vi glæder os til at høre din mening!